Skopudseren Mouth Broussard

'Cajun-folk har tit problemer med th-lyden på engelsk, og som følge deraf udelader de tit h-et eller udtaler t-et som et d. Derfor blev skopudseren Mouth Broussard, hele byens fælleseje, altid kaldet Mout'. I årtier har havde han passet sin skopudser-stand i kolonnaden uden for det gamle Frederic Hotel ...

Mout' havde statur som en høststak og arbejdede aldrig uden en cigarstump i mundvigen. Han var iført en grå kittel, et par numre for stor og med lommerne proppet med børster og sværte ... Han havde pudset sko for alle på rollelisten i 1929-indspilningen af filmen Evangeline, han havde pudset sko for Harry James orkester og for senator Huey Long, lige før Long blev myrdet....

Han gik med sidelæns buk i livet, hans øjne var blå af grå stær, den ene kind var spættet i hvidt og lyserødt af en besynderlig hudsygdom, som rammer farvede mennesker;
men han havde hængende skuldre så brede som en tyr og overarme som drænrør.'

Han er særdeles velorienteret om, hvem de nye spillere på det kriminelle marked er, og hvem der er hvem i den kriminelle underverden. Til hans store og bitre fortrydelse er sønnen Cool Breeze endt som småkriminel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...