Faderen Aldous Robicheaux eller Big Al Robicheaux

Aldous Robucheaux er Daves afdør far, hvis minde Daves tanker ofte kredser om med varme og vemod. Faderen repræsenterer på mange måde en forsvunden cajun-fortid.

Aldous arbejdede på oliefelter, hvor han var kendt som 'Big Al Robicheaux'. Og han omkom på en boreplatform, da den eksploderede og styrtede i vandet.

Aldous var en kæmpe af en cajun-mand, der drak og hellere end gerne opsøgte slagsmål. Dave fortæller om ham at:

I Antlers billiardbar i Lafayette skulle der syv strømere til at sætte ham i spjældet. Kampen ødelagde billiardlokalet totalt, fra ende til anden. De slag ham med knipler, brækkede stole på hans ryg og skuldre og fik til sidst hans mor til at overtale ham til at overgive sig, så de ikke var nødt til at skyde ham. Men fængsler og fattigdom og knippelsvingende strømere kunne aldrig knække ham. Dét skulle min mors utroskab til.

Efter moderen forlod familien, boede Dave alene sammen med sin far, der når han ikke sad i arresten for værtshusuorden, tog Dave med ud at fiske og med på jagt og lærte Dave at begå sig ude i den fri natur.

Til trods for at Dave har en akademisk uddannelse har det fædrene ophav formet hans skarpe retfærdighedssans, hans mod, usnobbede adfærd, og så har faderen i Dave sået en dyb mistilliid til de rige og veluddannede, der aldrig har skullet kæmpe for føden og oplevet hvor fornedrende fattigdom kan være.   

Daves bedste ven Cletus minderpå mange måder med sin uortodokse, slagfærdige bullerbasse-manerer om faderen - måske er det derfor, Dave så godt kan lide ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...