Black Cherry Blues: nr. 3 i Dave Robicheaux-serien af James Lee Burke


Et nyt liv skal til at tage sin begyndelse for den hårdprøvede Dave Robicheaux og hans lille adoptivdatter Alafair ved romanens begyndelse. Dave har trukket sig tilbage fra livet som kriminalbetjent, og han ernærer sig nu som professionel bådudlejer og lystfisker, og det stille, ensformige liv, er det hans håb, skal læge de mange og dybe sår på sjælen, som han er blevet tilføjet – senest med de traumatiske hændelser, der førte til mordet på hans kone.  

Men det ligger ikke i skæbnens lod eller genrens konventioner, at Dave skal få lov at nyde et stille og tidligt otium. Et tilfældigt møde med en gammel klassekammerat, nu falleret rockmusiker, vækker den pensionerede detektiv til live igen: den tidligere klassekammerat betror Dave sit kendskab til en forbrydelse begået mod nogle indianere af nogle af hans ex - kollegaer fra det store olieselskab, han indtil for nylig har arbejdet for.

 Da der også opstår en forbindelse til drabet på Daves kone, påtager Dave sig at undersøge sagen nærmere. Dave og datteren Alafair siger farvel til bådudlejningen, den trofast Cajun-neger Batiste, der hjælper Dave med bådudlejningen, den trefodede vaskebjørn og det stille liv, og sammen drager far og datter til Montana, hvor resten af handlingen foregår.

I Montana finder Dave også sin gamle makker i politiet, og tidligere ven Clete Purcel.  Han arbejder nu for den italienske mafia. Clete er et herligt sidekick i Robicheaux –serien: intelligent, voldelig, korrupt, alkoholisk og kynisk, men også humoristisk og på trods af alt Daves ven. Efterhånden viser der sig naturligvis en forbindelse mellem de forskellige parter og begivenheder.

Bogen er elementært spændende med en samfundskritisk kant, og så den byder også på et rigtigt menneskevarmt portræt af Daves afdøde far – en bulderbasse af en alkoholisk Cajun- mand.  En mand af den gamle støbning, der aldrig gik af vejen for et godt slagsmål og som forstod betydningen af, at det hårde arbejder adler.

Udover morderiske mafiosi og griske oliefolk kæmper Dave også med sit eget mørke i form af tungsind, og de depressioner, han siden de tidlige ungdomsår har lidt af. Og så kæmper Dave som altid mod sin trang til at søge trøst i alkoholens bundløse mørke.

Det er alt sammen noget, der skildres særdeles troværdigt og bevægende, vel at mærke uden på nogen måde at falde i de sproglige klicheers alt for trygge favn, som al for megen kriminallitteratur ofte gør. James Lee Burke skriver bare godt - også i denne den tredje bog i serien, der fint får samlet nogle løse ender.
Bogen er fra 1990.  
  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...